Nogle bliver irritable og andre kan opleve, at de ingen følelser kan mærke og det kan være skræmmende at opleve. Fx pludselig ikke at kunne mærke kærlighed til sine børn eller andre nærtstående. Nedsat sexlyst er også normalt ved en depression. Man kan også opleve selvmordstanker eller tanker om at livet ikke er værd at leve.
Depression kan have forskellige sværhedsgrader: Fra mild til moderat til svær depression. Ved svær depression kan det være godt at tale med en læge om evt. supplerende medicinsk behandling til terapien.